Dyre bosser

Det er ikke retfærdigt, at lønfesten fortsætter i toppen, mens almindelige lønninger presses og sosu-assistenter fyres. Det bør påvirke overenskomstforhandlingerne i 2014.
Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten

Så mange LO-lønninger går der på en dyr boss

1983
2006
Se hvor dyre bosserne blev i 2012
2012

Bosserne er blevet dobbelt så dyre under krisen

Topchefernes løn er stukket helt af fra lønningerne hos almindelige lønmodtagere. På kun seks år er den gennemsnitlige topdirektørs løn gået fra at svare til 15 gennemsnitlige LO-lønninger til nu at svare til 30. På trods af den økonomiske krise, der er blevet brugt til at retfærdiggøre faldende realløn og mindre velfærd, steg topdirektørernes løn med 16 pct. fra 2011 til 2012.

Næsten uden undtagelse har kraftigt stigende lønninger til direktørerne været tendensen i tre årtier.

Fra 1983, hvor en topdirektør i gennemsnit fik 850.000 kr., svarende til 1,8 mio. kr. i 2012-priser, og til 2012, hvor den gennemsnitlige C20-direktør henter 11 millioner kr. om året.

Denne udvikling har været med til at skabe et stadigt større skel mellem folk på gulvet og direktørerne i hjørnekontorerne. Alligevel hører man altid den samme sang fra topcheferne om, at lønningerne skal ned, hvis hjulene skal komme i gang. Det er bare ikke deres egen løn, de tænker på.

Kilder: PwC og Ugebrevet A4

Se Danmarks dyreste bosser

Samfundets top må til lommerne

Danske topdirektører hæver lønninger og bonusordninger på mange millioner kroner om året. Den økonomiske krise, der angiveligt holder lønnen nede for almindelige mennesker, fører til mindre velfærd og begrunder lavere selskabsskat, er slet ikke at finde i topchefernes lønprogrammer.

Tværtimod er direktørernes lønninger vokset markant det seneste år.

Samtidig med at lønnen til de dyre bosser er vokset med en to-cifret procentsats, har den brede befolkning oplevet faldende realløn, forringet efterløn, forringede dagpenge og forringet velfærd de seneste år.

Til trods for denne skæve udvikling holder nogle af de absolut dyreste bosser sig ikke tilbage fra offentligt at kræve lavere løn til de ansatte og lavere skat til virksomhederne.

Regeringen synes også, at danskerne skal spænde livremmen ind. Både de dyre bosser og regeringen udnytter, at mange er bekymrede for at miste jobbet, fordi det er blevet dyrere og mere utrygt at ende i den stadigt lange ledighedskø. Det får lønmodtagerne til at holde igen med lønkravene, og det får folk til at acceptere nedskæringer og milliardudgifter til lavere skatter til erhvervslivet og de mest velhavende.

Men i virkelighedens verden – bag retorikken om at vi alle er i samme båd – bliver byrder og goder ikke ligeligt fordelt. Krisen kradser på fabriksgulvet. Ikke på direktionsgangene.

Den brede befolkning skal ikke længere spænde livremmen ind og holde for. Hvis der skal spares, er direktørernes store lønninger det eneste rimelige sted at begynde
Frank Aaen, finansordfører for Enhedslisten

Det er ikke retfærdigt, at lønfesten fortsætter i toppen, mens almindelige lønninger presses og sosu-assistenter fyres. Den brede befolkning skal ikke længere spænde livremmen ind og holde for. Hvis der skal spares, mener Enhedslisten, at direktørernes store lønninger er det eneste rimelige sted at begynde.